1… 2… 3…
Så mange gange var Mikkel utro mod Amanda, efter de kom retur til Danmark og var kærester.
Det fik 19-årige Amanda til at sige stop, men hun kunne alligevel ikke stå for den fem år ældre charmør, som fik en chance til.
Derfor startede de fra bunden og begyndte at date igen, og nu er de kærester. Det har begge parter oplyst på Instagram.
Mikkel fortæller, at det nu er helt slut med at være utro, og han indikerer også, at han i første omgang var utro, fordi han ikke kunne stå for de mange fristelser, der er, når man er landskendt fra et realityprogram.
Jeg ved med mig selv, at det kun er Amanda, jeg vil. Det var svært, da vi kom hjem (fra ‘Ex on the Beach’, red) at vænne sig til alt opmærksomheden, men vi har begge fået mere ro på og fundet ud af, at vi ikke kan uden hinanden, siger Mikkel til realityportalen.dk.
Mikkel og Amanda skal ikke flytte sammen trods den nye status som kærester. Mikkel bor fortsat i Vejle, mens Amanda er bosiddende i København.