Janni Ree føler sig skamklippet, og det tager den blonde realitydarling nu konsekvensen af.
I et langt opslag på Instagram skriver hun, at der er en grænse for, hvad hende og Karsten Ree vil finde sig i i forhold til klipningen af realityprogrammet.
Efter en lang snak igår med min dejlige mand, er vi blevet enige om, at det er grænsen hvad vi vil finde os i. Klipningen af Forsidefruer er så langt fra virkligheden, indleder hun.
Det lange opslag fortsætter her:
Alle fruerne har på skift fået en tur af Amalie, foran hele Danmarks befolkning, når hun taler til kameraet alene. Og, hvem husker ikke, hvor grov hun var ved sidste talk show. Det har vist en helt anden side af Amalie, som jeg havde lukket ind i mit liv og var blevet fortrolig med. Men venskab forpligter. Veninder skal være loyale, og ikke sige een ting face to face, og noget andet bag om. Og det har været sårende og chokerende for mig, der som vores trofaste seere ved, altid har været støttende og loyal overfor Amalie.
Jeg har taget ting bagom med Amalie, og hun har sagt undskyld, men er fortsat med, at være illoyal. Derfor tog jeg den i et offentligt forrum på åbent TV. Det var altså ikke uden grund, og når man skyder med skarpt mod andre, så skyder folk tilbage, og det må man kunne tåle.
Efterfølgende har Amalie, efter min opfattelse, opført sig fuldstændig og aldeles grænseoverskridende overfor mig. Jeg har følt mig ydmyget. Og man skal ikke finde sig i alt! Derfor inviterede jeg hende naturligvis ikke til mit cocktailparti.
Som man kan høre er det kun Amalie, der får lov at forklare hvad der sket i Frankrig, på trods af at hun har krænket mig på alle måder. Amalie er dygtig til at forvrænge sandheden, og spille uskyldig. Havde håbet vi havde en mere fair produktion. Karsten og jeg har budt ind med rigtig meget i serien, og synes det er usmageligt at klippe på den måde. Vi håber, at folk kan gennemskue det hele.
Slutteligt fortæller hun, at det er slut med ‘Forsidefruer’. En beslutning, som hun har taget sammen med sin mand, Karsten.
Vi vil ikke mere deltage i sådan et program, som Karsten udtrykker det, det er simpelthen for tarveligt. God weekend.
Janni og Amalie har haft et store skænderi i de seneste afsnit, og ifølge sidstnævnte er de ikke venner længere. Det lader til, at Janni Ree er enig med sin tidligere veninde om det.