Den danske realitystjerne Fie Laursen tjener kassen.
Fie Laursen har en fortid i dansk reality, hvor den 25-årige kvinde har deltaget i blandt andet ‘Paradise Hotel’, ‘Ex on the Beach’ og ‘Divaer i Junglen’.
Sideløbende havde hun en karriere på de sociale medier, hvor hun tjente styrtende med penge, men nu stikker det helt af økonomisk for den kære fru Laursen.
Hun laver nemlig erotiske videoer på voksenhjemmesiden ‘Only Fans’, hvor man kan abonnere på hendes letpåklædte billeder – og det tjener hun godt på.
I en video på sin TikTok-profil fortæller hun, at hendes bedste månedsløn på ‘OnlyFans’ lyder på svimlende 1,6 millioner kroner.
Det skyldes blandt andet, at hun er gravid, hvilket skulle være en eftertragtet vare på kanalen.
Der er dog også nogle måneder, hvor der ikke er samme indtjening. Hendes laveste månedsløn på ‘Only Fans’ lyder på 100.000 kroner.
Foruden ‘OnlyFans’ tjener hun også store penge på reklamesamarbejder på sine sociale kanaler, hvor hun har hundredetusindvis af følgere.