Martin Jensen kommer ikke til at være med i den kommende sæson af ‘X Factor’.
Martin Jensen har været ‘X Factor’-dommer i de to seneste sæsoner, men allerede efter sin første sæson udtrykte han sin tvivl om, hvorvidt han var klar til en ny sæson.
Han valgte dog at fortsætte, men den seneste sæson bliver hans sidste, for han meddelte i går på sin Instagram, at han stopper som dommer for ‘X Factor’.
Til Se&Hør fortæller stjerne-DJ’en, at det er TV2’s beslutning, og at han derfor er blevet fyret.
– Det er TV 2’s beslutning, men det er så fint. Jeg overvejede jo allerede sidste år, om jeg skulle vende tilbage, så der er ingen sure miner, siger han, da SE og HØR fanger ham på telefonen umiddelbart efter nyheden om hans exit.
TV2’s underholdningschef Dorte Borregaard takker Martin Jensen for sin tid i programmet.
– Martin har været et forfriskende pust som dommer i “X Factor” med sin ligefremme, humørfyldte og ærlige facon – og vi sender ham videre med den største taknemlighed for alt det, han har bidraget med i “X Factor”, siger hun til SE og HØR.