Linse og Stephanie sætter for første gang ord på, hvorfor de blev SÅ uvenner, at de måtte sætte ‘Familien fra Bryggen’ på pause.
Realitystjernerne Linse Kessler og Stephanie ‘Geggo’ Salvarli har været uadskillige, men i de seneste måneder har de været rygende uvenner.
Derfor måtte de sætte ‘Familien fra Bryggen’ på pause, men nu er der snart premiere på en ny sæson, som udkommer i aften.
Og her bliver de tvunget til at sætte ord på familiestriden, som har været på alles læber, men som ikke har været kommenteret af hovedpersonerne.
I programmet bliver det fortalt, at Linse havde skrevet nogle SMS’er om Stephanie til en tredjepart som derefter har sendt beskederne videre til Stephanie.
Det er angiveligt indholdet i de beskeder, som har været så megt over grænsen, at der har været kold luft mellem mor og datter i flere måneder.
Ifølge Linse Kessler har det været en meget hård tid uden familien:
– De måneder, hvor jeg ikke har haft min familie, det har været så tomt, koldt og væmmeligt. Der var sgu nogle tidspunkter, hvor jeg tænkte, det er løgn, jeg sidder ikke uden en familie. Jeg var helt ødelagt. Der er ingen mening med livet uden familien, fortæller Linse.