z Reality

Vennerne efter tragisk Sidney Lee-død: Han ville gerne ud af det

0

Det ramte som en chokbølge hele Danmark, da reality-legenden Sidney Lee for få dage siden blev erklæret død i en alder af bare 43 år, og det er altså noget af en personlighed, som nu er gået bort.

Det satte to af hans nærmeste venner ord på i  ‘Go Morgen Danmark’, og her fortalte Mitchel Linow Nebelong, der mødte Sidney Lee under optagelserne til ‘Singleliv’ blandet andet, at Sidney Lee var det mest fantastiske menneske, men at han også flere gange forsøgte at forlade hele reality-verdenen.

– Dengang jeg mødte Sidney for over ti år siden, der mødte jeg et menneske, jeg faktisk ikke brød mig om. Han var en person, der skabte sig, og han var ikke en person, jeg ønskede at have i min inderkreds, men når kameraerne slukkede, og man var på tomandshold med ham, så var han jordens mest fantastiske menneske, fortæller Mitchel Linow Nebelong og uddyber:

– Personen Sidney på fjernsyn var hans image, og det kunne man ikke lave om på. Det var hans arbejde, og han levede 100% for sit arbejde. Men han var jo på arbejde altid, både når han gik på gaden og lige meget, hvor han var henne, fortæller Mitchel, der i dag ville ønske, at Sidney havde stoppet op.

– Jeg tror, det påvirkede ham for hårdt. Han skulle måske have slappet lidt mere af og været mere privat. Holde lidt fri. Jeg ved, at han af flere omgange gerne ville ud af det hele og have et normalt liv, men det kom aldrig til at ske, for han blev aldrig voksen. Så hver gang han talte om det, var det bare ord, fortæller Mitchel, der bliver bakket op af reality-kollega og ven til nu afdøde Sidney Lee, Sy Lee.

– Han sad lidt fast i denne her realityverden og alle de diskoteksjob. Han havde altid overskud og sagde, “vi takker aldrig nej til et billede – ligegyldig hvor smadret vi er”, fortæller Sy Lee, der også bekræfter, at Sidney har levet et hårdt liv med alkohol og stoffer.

Under prisen: Timm Vladimir har solgt sit sommerhus

Previous article

Farvel og tak: ‘X-Factor’-dommer FYRET af TV2

Next article

You may also like

More in Reality