Der er mange penge i at have en toppost i politik, og det kan Margrethe Vestager skrive under på.
Den 51-årige danske politiker indtræder snart i posten som 1. vicepræsident i EU-Kommissionen – populært sagt næstformand, og det giver hende en vild lønseddel.
Ifølge Ekstra Bladet kommer hun til at tjene 2,29 millioner årligt, hvilket giver en månedsløn på flotte 190.833 kroner.
Derudover får Vestager et skattefrit årligt boligtillæg, som stiger fra 330.000 til godt 366.000 kroner oveni lønnen.
Hun får også en livslang EU-pension, fra hun fylder 65 år. Den kommer til at give hende 490.000 kroner årligt – 40.833 kroner per måned.